Frigør jeres fulde forretningspotentiale med en inkluderende kultur, der vokser nedefra
Vores træningsvideoer giver alle medarbejdere værktøjer til at møde kolleger og kunders diversitet med kompetence, nedbryde skjulte barrierer så engagement, produktivitet og bundlinje styrkes.
Læs om forretningspotentialet, og de skjulte barrierer dine medarbejdere oplever, nedenfor
At tænke inklusion og forståelse for diversitet ind i kunde- og medarbejderoplevelsen er ikke bare det rigtige at gøre
Det er en strategisk forretningsmulighed, som de fleste virksomheder overser:
1 ud af 4 mennesker har et usynligt handicap
20 % af befolkningen er neurodivergente
7-10% af befolkningen identificerer sig som LGBT+
15-20% af Skandinaviens befolkning har ikke-skandinavisk baggrund
Fælles for alle de nævnte grupper er, at det er dine kolleger, dine kunder, din familie og dine venner.
Deres oplevelse af verden påvirkes af, hvordan verden møder og håndterer deres diversitet, og det har indflydelse på både deres kundeoplevelse og medarbejdertrivsel.
Ved at forstå deres oplevelse og perspektiver, identificere fællestræk og områder med forbedringspotentiale, vil din virksomhed opbygge stærkere relationer, forbedre trivsel og frigøre sit fulde forretningspotentiale.
At forstå diversitet er nøglen til at skabe en inkluderende kultur, der skaber resultater.
Inklusion som indsats er IKKE noget, der kun kommer “de få” marginaliserede til gode:
Det er over 25 % af dine kunder og medarbejdere
Hvis ikke det tal får dit hjerte til at banke af iver og hjernen til at tænke i forretningspotentialet,
så er vi i tvivl hvad der kan?
“Jeg bruger energi på at passe ind og ændre måden jeg taler og klæder mig”
Når jeg har fri taler med med min naturlige accent, gestikulerer mere og sådan... bruger mere kulturelle udtryk. Men jeg tager en anden personlighed på når jeg er på arbejde. Jeg sætter håret anderledes, klæder mig professionelt i forhold til vestlige standarder. Der er smykker jeg holder af, men som jeg ikke bærer på job.
“Du er SÅ velintegreret”… det hører jeg tit som et kompliment og de tror jeg er inkluderet, men i virkeligheden siger de: “Tak for at du bruger så meget energi på at undertrykke dig selv og spejle os”.
Hvad det koster… ? Altså jeg deltager aldrig i sociale arrangementer - hvad skulle jeg der? Det er jo ikke mig de kan lide at være sammen med.
Fahad, Finansanalytiker
Tag ansvar for inklusion i jeres organisation med vores træningsvideoer: Fjern undervisningsbyrden fra minoritetsmedarbejderen.
“For at minimere eget arbejdspres deler jeg ikke mit privatliv med mine kolleger"
Når vi mødes ved kaffemaskinen, og kolleger sludrer om, hvad de lavede i weekenden med familien, går jeg udenom. Jeg skammer mig overhovedet ikke, men fordi folk ikke forventer det, får jeg ofte reaktioner som: 'Sagde du HUN? Du ligner ikke “sådan en”? Har du været lesbisk hele tiden? HVORDAN fik I børn?' Pludselig er samtalen ikke længere en hyggesludder om fritiden. Nu skal jeg dele hele min historie, uddanne om seksualitet og stå på mål for, hvordan 'sådan nogen som os' opdager vores seksualitet, lever, får børn og fordeler opgaverne derhjemme. Og jeg ville faktisk bare have en kop kaffe… Jeg orker ikke den der lærerrolle, så for at lette eget arbejdspres deler jeg ikke mit liv med mine kolleger.
Bettina, Global Head of Operational Excellence. Biseksuel, gift med en kvinde.
Inklusion som fælles ansvar: Skab forståelse og tryghed fra dag ét
Når medarbejdere, som Bettina i citatet ovenfor, undgår at dele deres liv med kolleger for at slippe for at blive sat i rollen som underviser i deres egen identitet, skaber det en barriere for inklusion, engagement og tilhørsforhold til virksomheden.
Minoritetsstress opstår, når individer konstant skal forklare eller forsvare deres forskelligheder, mens de konfronteres med andres misforståelser og fordomme. Eller når de konstant skal “gemme” eller “maskere” deres anderledeshed for ikke at risikere at blive set ned på, miste pladsen i fællesskabet og måske endda miste karrieremuligheder.
Det er derfor afgørende, at ansvaret for inklusion og diversitetsforståelse ligger hos organisationen, ikke den enkelte. Når medarbejdere ved, at deres forskellighed anerkendes og bliver forståeliggjort for andre fra dag ét, er der bedre rum for dialog og større tryghed i at være sig selv på arbejdet.
“Konsekvenserne har været katastrofale”: Både medarbejdere og organisation betaler en høj pris for manglende inklusion
“At være en del af en organisation, hvor kolleger, medarbejdere og endda jeg selv ikke forstod, hvad det vil sige at være autist, har kostet mig dyrt:
Alkoholmisbrug, hjerteproblemer, mit ægteskab, mavesår, overvægt og konstant træthed. Jeg har ikke været den forælder, jeg burde have været.
Konsekvenserne har været katastrofale.
Jeg vidste ikke hvad det handlede om. At jeg kæmpede en kamp jeg ikke kunne vinde fordi jeg kæmpede mod noget ingen forstod”
Christoffer, HR Direktør, sent diagnosticeret med autisme
Uvidenhed blandt ledre og kolleger omkring de udfordringer medarbejdere kan stå med, kan have alvorlige konsekvenser.
Som i citatet ovenfor kan manglende forståelse af forskelligheder føre til fysisk og psykisk udmattelse, tab af arbejdsevne og personlige tragedier.
Når medarbejdere kæmper alene med uforstående udfordringer i et miljø, der ikke er tilpasset det faktum at vi mennesker fungerer forskelligt, taber både de og organisationen.
Investering i vores træningsvideoer er en investering i et sundt, inkluderende arbejdsmiljø som er fundamentet for gode kunde- og / eller medarbejderoplevelser.
De skaber forståelse for forskellige mennesker og deres behov og grundlaget for en kultur, der reelt rummer alle jeres medarbejdere så både trivsel og bundlinje styrkes
“På grund af træningen kan jeg efter 19 år, komme på arbejde som mig selv"
“Jeg har arbejdet her i 19 år og ALDRIG fortalt en levende sjæl, at jeg har ADHD og er ordblind.
Efter vi har været gennem træningen begyndte mine kolleger at dele ting om dem selv, om deres partnere, børn, søskende, forældre.
Så i går sagde jeg det. I dag er første dag i 19 år at jeg kommer på arbejde som mig selv. Uden at behøve bære en maske og være noget jeg ikke er. Jeg tror ikke du forstår hvad det betyder for mig”.
Medarbejder, Security Airport Guard, Københavns Lufthavn: Udtalelse efter Disability Awareness træning udviklet af Stine Marsal, Founder af InklusioNordic, blev lanceret
Sammen skaber vi en fremtid med reel inklusion og tilgængelighed for alle, så diversitet kan trives
Vi arbejder for en fremtid, hvor inklusion, diversitetsforståelse og tilgængelighed er fundamentale værdier, som virksomheder nemt kan implementere i praksis mellem medarbejdere og ledere og mellem medarbejdere og kunder.
Gennem brugervenlige læringsvideoer hvor det er dem det handler om, der underviser samt en stærk community-platform, der er tilgængelig for alle ledere hos de virksomheder, der køber træningsvideoerne, gør vi det nemt og økonomisk overkommeligt for alle at lægge et solidt fundament under arbejdet med inklusion i medarbejder- og kundemødet.
På community og læringsplatformen deler vi viden og værktøjer, undgår gentagelser af de samme fejl på tværs af organisationer. Og udfordringerne? Dem løser vi sammen.